Gå til indhold

Refusionspolitik

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.sjo.dk som forbruger.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du:

  • har modtaget din vare
  • får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  • får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen kan gives ved at maile til kontakt@sjo.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, og oplyse dit navn og ordrenummer.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Ikke afhentede pakker

Hvis du ikke afhenter din pakke i den pakkeshop, du har valgt – og den kommer retur til Stock Group A/S efter meddelt fortrydelse – så fratrækker vi de reelle fragtomkostninger i returbeløbet.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. I visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Stock Group A/S
Gammelmarksvej 11
7100 Vejle

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Ugyldighed af rabat efter returnering

Når du returnerer en ordre eller dele af en ordre, som har været en del af en særlig kampagne, kan det påvirke gyldigheden af rabatten på de resterende varer, da betingelserne for rabatten ikke længere er opfyldt efter returneringen.

Eksempel: Har du købt et produkt og fået en gratis gave med, men returnerer du kun produktet, bliver du fratrukket den værdi, der er angivet for gaven i din ordrebekræftelse.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på www.sjo.dk som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du afhængigt af den konkrete situation kan have ret til at få varen repareret eller ombyttet, få pengene tilbage eller få et afslag i prisen.

Det er en forudsætning, at reklamationen er berettiget, og at fejlen eller manglen ikke er opstået som følge af forkert brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Ønsker du at reklamere over en vare, skal du kontakte vores kundeservice på kontakt@sjo.dk. Beskriv problemet med varen så detaljeret som muligt, og vedhæft gerne billeder. Er reklamationen berettiget, dækker vi de rimelige omkostninger i forbindelse med returneringen.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid”, efter at du har opdaget fejlen eller manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Ved reklamation sender vi et returlabel til dig

Hvis varen skal sendes retur som en del af reklamationen, modtager du de nødvendige oplysninger om returneringen og et returlabel i forbindelse med behandlingen af din sag.

Varen sendes til:

Stock Group A/S
Gammelmarksvej 11
7100 Vejle

Varen skal altid sendes retur i forsvarlig emballage. Husk at gemme din kvittering eller anden dokumentation for indlevering af pakken, indtil din sag er færdigbehandlet.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

EU's 14-dages fortrydelsesperiode

Uanset ovenstående har du ret til at annullere eller returnere din ordre inden for 14 dage, af en hvilken som helst årsag og uden forklaring, hvis varen sendes til EU. Som ovenfor skal varen være i samme stand, som da du modtog den. Den skal være ubrugt, have mærket på og være i den originale emballage. Du skal også have kvitteringen eller købsbevis.

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Stock Group A/S
Gammelmarksvej 11
7100 Vejle
kontakt@sjo.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

Bestilt den: ______________________

Modtaget den: ______________________

Forbrugerens navn: _______________________________________________

Forbrugerens adresse: _______________________________________________

Forbrugerens underskrift: _______________________________

Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)